Julemaden var lidt for levende
En familie i Randers fik julemiddagen ødelagt juleaften. Der var nemlig mider i aftensmaden.
29. dec 2003, kl. 11:56
Mere end 30 dage gammel
En familie i Randers fik i dén grad julemiddagen spoleret, da de juleaftensdag gjorde de indledende manøvrer omkring køkkenvasken.
I de stegeposer, som familien havde indkøbt i Føtex i Randers, var der levende mider. Familien opdagende først de uvelkomne gæster efter, at and og pose var lagt i ovnen. Familien var nødsaget til at spise medisterpølse juleaften.
Og miderne lever rent faktisk endnu, og i dag tager familien igen i Føtex - men næppe for at købe ind.
TV 2 / ØSTJYLLAND bringer mere om sagen i aftenens udsendelse klokken 19.30.