Juledekoration førte til brand
Et hus i Søften stod tirsdag i flammer. Efter alt at dømme var den ansvarlige en juledekoration.
Ved ti-tiden tirsdag formiddag løb den kvindelige lejer i et hus hurtigt ud af døren, da hun opdagede, at der var brand i huset.
Branden opstod tilsyneladende, da kvinden omkring klokken 10 i formiddag havde tændt stearinlysene i en juledekoration og var gået ind i et andet rum. Stearinlysene antændte grannet i dekorationen, og derfra bredte ilden sig hurtigt til resten af huset.
- Faren ved juledekorationer er jo, at den gran, man bruger, er meget tørt. Desuden er lyset i dekorationerne også tit tæt på brandfarlige ting som gardiner og lignende, siger Kurt Petersen
, der er indsatsleder i Favrskov Kommune, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ingen mennesker kom noget til under branden, men det indvendige af huset er total-skadet.