Joachim B. Olsen giver pengepræmie videre

Kuglestøder og Vild med dans-deltager Joachim B. Olsen giver en stor del af sin pengepræmie efter OL til ungdomsarbejde.

Det er ungdomsafdelingen i atletikklubben Århus 1900, som modtager en del af de 100.000 kroner, som Joachim B. Olsen har fået af Team Danmarks hovedsponsor, EDC.

Det skriver Århus 1900 i en pressemeddelelse uden at oplyse, hvor stort et beløb det præcist drejer sig om.