Jakob Poulsen får undersøgt ankel i Schweiz
AGF-profilen Jakob Poulsen er rejst til Schweiz for at få undersøgt en drilsk ankelskade, som han har døjet med siden februar.
29. mar 2010, kl. 16:19
Mere end 30 dage gammel
Af samme årsag har midtbanespilleren endnu ikke været i aktion i SAS Ligaen i dette forår. Derfor skal en af verdens førende ankellæger nu kigge på Jakob Poulsens ankel.
- Vi må desværre erkende, at trods relevant behandling og flere skanningers konklusioner går det ikke efter forventningen, siger speciallæge på Eira - Privathospitalet Skejby Bent Wulff Jakobsen til AGF's hjemmeside.
Jakob Poulsen fløj til den schweiziske by Sion mandag.