Ja eller nej? Østjyderne stemmer
Valgstederne lukker klokken 20.00
Torsdag morgen klokken 9 åbnede valgstederne i Østjylland og resten af landet dørene for de mange, der lagde vejen forbi for at stemme til folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold i EU.
Op til valget har meningsmålinger vist, at mange danskere var i tvivl om, hvorvidt de skulle stemme ja eller nej.
Og selvom mange i løbet af de seneste dage har besluttet sig, så har det ikke altid været lige let for alle at finde rundt i, hvad det egentlig er, vi stemmer om.
- Jeg har måttet læse en hel del på det, og jeg synes, at det har været super svært ved det her valg, og jeg har været nødt til spørge og læse mere, end jeg plejer, siger Nadja Poulsen fra Grenaa.
I Randers har Stine Tougaard, der er præst, gennem længere tid været sikker på, hvor krydses skal sættes.
- Jeg er overrasket over, at nej-siden lige pludselig har fået så meget vind i sejlene, og det har nogle gang fået mig til at tænke: Hov, det kan da godt være, at det ikke er så selvfølgeligt, som det egentlig har været for mig fra starten af at stemme ja. Men jeg er nu endt på ja alligevel, siger hun.
I tv-indslaget øverst på siden kan du komme med en tur rundt til flere af de østjyske valgsteder og høre mere fra vælgerne.