Iværksætterugen er i gang
Uge 47 er landsdækkende iværksætteruge
Har du en drøm om at springe ud som selvstændig? Så er der masser af gode inputs at hente i denne uge. Uge 47 er nemlig iværksætteruge, og det betyder, at der masser af aktiviteter og arrangementer om iværksætteri.
Iværksætterugen er landsdækkende og er et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og mere end 30 private og offentlige partnere.
I år sætter ugen fokus på områder, der kan skabe job og økonomisk vækst. Det drejer sig særligt om: digitale vækstmuligheder, alternativ finansiering, eksport og ledelse. Men også andre og mere generelle emner om start af virksomhed er på dagsordenen.
Mandag er der blandt andet mulighed for at få gode råd og vejledning i Lystrup og Randers, hvor der er IværksætterCafé, og i Silkeborg kan du få 3 timers gratis rådgivning om opstart og økonomi hos Blicher Revision & Rådgivning.
Læs mere om ugens mange arrangementer i Østjylland på www.uge47.dk