IT-fejl skaber problemer for DSB's billetsalg

DSB's hjemmeside, app og automater er ude af drift på grund af it-fejl, så man ikke kan købe togbilletter

OPDATERING: DSB's IT-systemer virker igen søndag morgen. Læs mere her

DSB har lørdag aften it-problemer, der går ud over køb af billetter i hele landet. DSB's hjemmeside, app og billetautomater virker i øjeblikket ikke.

Det oplyser DSB's pressevagt.

Problemerne opstod omkring klokken 18.30. Fejlen er identificeret, og der arbejdes i øjeblikket på at få løst problemet. 

Men det er uvist, hvornår systemerne er oppe at køre igen, fortæller Jan Sigurdur Christensen, kommerciel direktør i DSB.

- I øjeblikket arbejder vi på at få et estimat over, hvornår vi kan være på plads. Jeg kan ikke sige noget konkret i øjeblikket, andet end at vi arbejder på at få det løst, siger han.

Rejsekortet virker dog stadig. Hvis man ikke har et rejsekort, henviser DSB til, at man køber en billet i 7/11-kioskerne eller i billetsalg.

Men hvis det ikke er muligt, kan man stige på toget og købe en billet af personalet, oplyser pressevagten.

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit

Jakob Ellemann-Jensen

Ellemann vil åbne til maj efter vaccination af alle over 50 år

inger_kjaer_hoejbjerg_0

Vildskov vækker følelser: - Debatten har en hård og uforsonlig tone

oversavet jagtgevær ulovlige våben

Gemte gevær i lejlighed: 41-årig idømt flere års fængsel

20201026164010681_1000.jpg

Overlæge forbereder sig på flere smittede: - Formentlig mindre mandefald denne gang

Skærmbillede 2021-02-26 kl. 13.08.45

Kommune indfører særlige corona-tiltag ved populær bro