Intet opsyn på toiletter
Århus Kommune vil nu skære opsynet med de offentlige toiletter i byen væk.
28. okt 2003, kl. 10:27
Mere end 30 dage gammel
Tissetrængende østjydere må fremover vænne sig til at stå alene ved kummen, når de gæster et af byens offentlige toiletter.
Århus Kommune vil nu skære opsynet med toiletterne væk. Ifølge rådmand Poul B. Schou siger man dermed farvel til ti ansatte og goddag til en årlig besparelse på 4,5 millioner kroner.
De ti ansatte har derimod iværksat en underskriftindsamling for at redde de betjente toiletter. Husk nu at vaske hænderne, inden der skrives under.