Ingen tegn på hvid jul i Østjylland
Der skal ske et julemirakel, hvis sneglade østjyder skal fejre jul med sne fra oven i morgen
Julestemningen må indfinde sig uden sne i Østjylland i morgen. Det bliver nemlig en grå og stille dag uden nedbør – hverken af den snekolde eller regnvåde slags.
Temperaturen kommer til at ligge under frysepunktet fra morgenstunden, men stiger i løbet af dagen til mellem 4 og 5 grader, inden den falder igen og særligt bilister skal være opmærksomme på nattefrost og glatte veje.
- Der er gode chancer for solskin og tørvejr, så det er sådan set fint vejr til en gåtur til kirken eller efter julemaden, når gaverne er pakket op, siger Peter Tanev.
Det kommer til at blæse med en let til jævn vind fra nordvest og hen på eftermiddagen kan man være heldig at få et glimt af solen.
HVID JUL - SIDEN 1900
År med landsdækkende hvid jul i Danmark - siden år 1900:
2010
2009
1995
1981
1969
1956
1938
1923
1915