Ingen spor efter landevejsrøveri
Randers Politi står stadig på bar bund efter et groft landevejsrøveri lørdag.
17. okt 2005, kl. 13:59
Mere end 30 dage gammel
Røveriet skete da en 22-årig mand fra Nordjylland kom kørende lørdag aften klokken 20 på Viborgvej ved Randers.
Her blev han vinket ind til siden af tre unge mænd, der efterfølgende trak ham ud af bilen og slog ham hårdt i ansigtet. De tre mænd forsvandt med ofrets pung og mobiltelefon.
TV 2 / ØSTJYLLANDS omtale af sagen har ellers resulteret i seks henvendelser, men politiet i Randers håber fortsat at få flere henvendelser fra vidner, der har været på Viborgvej lørdag aften.