Ingen hvid jul i år
Prognoser viser ikke sne, siger DMI
11. dec 2013, kl. 08:36
Mere end 30 dage gammel
Hvis man er en af dem, som går og drømmer om dryssende snefnug og sneklædte træer, så må man ifølge DMI vente lidt endnu.
Som det ser ud lige nu, bliver der nemlig ikke hvid jul i år, fortæller meterolog Mogens Grønnebæk fra DMI til Ekstra Bladet:
- Når jeg kigger på prognosen, så er det ikke sandsynligt, at vi får hvid jul. Det må man sige. Selv om der er 14 dage til jul, og det kan komme ændringer i prognosen, så er der intet der tyder på, at der ligger sne et eneste sted i Danmark juleaften.
Chancerne for hvid jul bliver spået til at være omkring syv procent i øjeblikket, men det tror meterolog Mogens Grønnebæk ikke på. Han vurderer, at chancen er stort set lig nul.