Ingen bybusser i Gellerup
Fredag aften efter klokken 19.00 kører der ingen af de gule busser i Gellerup-området. Det drejer sig om linje 15, 16 og 18.
Hvis man i aften vil en tur ind til byen fra Gellerup-området, kan man komme til at vente meget længe.
Det er netop blevet oplyst, at hverken linje 15, 16 eller 18 kommer til at køre i området fredag aften. I stedet for kører de ruter en omvej.
- Ændringerne i busruterne sker indtil politiet siger, at der er sikkert at køre igen. Og hvis der opstår uro et andet sted i byen, vil der også ske en ændring af busser, der går igennem den del af byen, siger Chris Oxholm, der er sikkerhedsrepræsentant hos Århus Sporveje til TV 2 | ØSTJYLLAND
Sådan er ændringerne indtil videre:
Linje 15:
Fra Rymarken videre ad Jernaldervej til Holmstrupgaardsvej til Skjoldhøjkollegiet.
Linje 16:
Fra Tinesvej videre af Silkeborgvej til Stenbækvej og herfra til J.P Larsens Vej. Herefter normal rute.
Linje 18:
Betjener kun Hans Broges Bakker. Samme omkørsel som linje 16.