Influenza-medicin revet væk
Frygt for fugleinfluenza får østjyder til at tømme apotekernes hylder for piller mod virus - nye forsyninger er på vej.
Frygten for at den dødelige fugleinfluenza vil komme til Danmark kan mærkes påå apotekernes salg af af medicinen Tamiflu - et af de få midler, der virker mod virus.
- Vi har oplevet et stigende salg gennem den sidste tid, og vi ved jo godt hvorfor, siger apoteker Bodil Brock, Løveapoteket i Århus, til TV2 / ØSTJYLLAND.
Efterspørgslen har bragt apotekernes beholdning af Tamiflu helt i bund. Men medicinalfirmaet Roche forventer at kunne følge med efterspørgslen og lover, at over 5000 nye pakninger er på vej til Østjylland.
En del eksperter advarer mod, hvad de ser som raske menneskers panikagtige køb af medicinen. Modsat mener Egon Juul Andersen, som er formand for de praktiserende læger i Århus Amt, at det er fornuftigt, at folk sikrer sig i tide, inden fugleinfluenzaen kommer.
Se indslaget om sagen i dagens udgave af MiddagsMagasinet på TV2 / ØSTJYLLAND - klik" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/video.aspx?id=262437&r=7">klik her.