Indvandrere strømmer til Århus
Århus oversvømmes af dårligt fungerende indvandrere, mener byens borgmester, Louise Gade (V).
Koncentrationen af flygtninge og ind- vandrere i de større byer fortsætter, og problemet er nu så stort i Århus Kommune, at borgmester Louise Gade (V) kalder byen for hele Jyllands integrationskontor.
Hun kommer med et nødråb rettet mod både staten og de øvrige kommuner, fordi Århus oversvømmes af dårligt fungerende indvandrere.
Baggrunden er, at indvandrere uden arbejde i stort omfang fraflytter de mindre jyske kommuner efter den tre års integra- tionsperiode med bopælspligt, som de har efter integrationsloven.
- Integrationsloven fungerer slet ikke efter sin hensigt. Den må ændres, så vi ikke står med integrationsopgaven alene i de store byer, siger Louise Gade til Ritzau.