Indvandrere memorerer indfødsretsprøve
To af landets største sprogcentre, kritiserer værdien af indfødsretsprøven nu, hvor den er blevet afholdt to gange.
Kritikken hagler ned over indfødsretsprøven fra sprogcentre i Århus samt i København.
Den omdiskuterede indfødsretsprøve fortæller ikke noget om, hvad indvandrerne ved om det danske samfund. Den siger kun noget om, hvor gode de er til at lære svarene udenad, skriver
Berlingske Tidende.
Sådan lyder kritikken fra to af landets største sprogcentre, efter at indfødsretsprøven nu er blevet afholdt to gange.
Knap 1700 har taget prøven
I alt 1.675 udlændinge har været igennem prøven, hvor beståelsesprocenten hver gang har været tæt på 100, og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) kaldte i juni resultatet for et bevis på, at prøvedeltagerne havde sat sig ind i dansk historie og kultur.
Men lederne af Sprogcenter IA på Nørrebro og Århus Sprogcenter ser helt anderledes på sagen. De peger på, at ud af de 40 spørgsmål, der skal svares på, er 35 taget fra en liste på 200 spørgsmål og svar, der på forhånd kan læses på Integrationsministeriets hjemmeside. Kun de sidste fem spørgsmål er aktuelle spørgsmål, som man ikke kan få noget at vide om på forhånd.
Lærer svarenen udenad
Ifølge sprogcentrene lærer ansøgerne svarene på de 200 spørgsmål udenad, inden de går til prøve, og så hjælper det ikke noget, at hjemmesiden også giver uddybende oplysninger om dansk historie, kultur og samfundsforhold
- Folk er kun interesserede i listen med svarene, siger Maj-Britt Nordmaj, der er administrativ leder af Sprogcenter IA på Nørrebro. At ansøgerne stort set kun laver fejl i svarene på de fem spørgsmål, der ikke er tilgængelige inden prøven, er for hende en klar indikation af, at prøven ikke kan bruges til noget, og på Århus Sprogcenter, der drives af Dansk Flygtningehjælp, nikker man genkendende til billedet af prøven som et kunststykke i udenadslære.
Man har normalt en time til at gennemføre indfødsretsprøven, men halvdelen af dem, der tog prøven hos os, var færdige allerede efter fem-seks minutter. Prøven er simpelthen en hukommelsestest. Den siger ikke noget om, hvilken baggrundsviden folk har - kun noget om, hvor gode de er til at memorere fakta, siger forstander ved Århus Sprogcenter Poul Neergaard.
Hvilshøj afviser kritikken
Kritikken fra sprogcentrene gør dog ikke større indtryk på Rikke Hvilshøj
- Det overrasker mig ikke, at folk øver sig på de 200 spørgsmål inden prøven. Selvom man måske har lært sig svarene udenad, er jeg overbevist om, at man husker noget af det bagefter, siger
integrationsministeren.
- Formålet med indfødsretsprøven er ikke, at den skal være en snubletråd for folk, der gerne vil være danske statsborgere. Den er en måde at sikre sig, at denne gruppe borgere har lidt viden om nogle basale ting i vores samfund, herunder grundloven og ytringsfriheden.
Heller ikke hos de to andre partier bag indfødsretsprøven, de Konservative og Dansk Folkeparti, ser nogen umiddelbar grund til at ændre ved status quo
- Det er da ærgerligt, hvis folk ikke gider læse det baggrundsmateriale, der er lavet, og det kan da godt være, at vi hen ad vejen finder ud af, at noget skal være anderledes. Men her og nu er vi tilfredse med opstarten, siger den konservative indfødsretsordfører Allan Niebuhr, der undrer sig over, at kritikerne af indfødsretsprøven først kritiserede den for at være for svær, og nu kritiserer den for at være for let.
Dette undrer også Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup, der ganske vist ville foretrække en eksamination, der gik mere i dybden, men finder den eksisterende prøve bedre end ingenting
- Det er tale om kryds-og tværs-viden, men kryds-og-tværs-viden er jo også viden. Det er ligesom at lære kongerækken udenad Man får et skelet, som man kan hænge mere viden op på, siger Søren Krarup.