Indstilling til 'årets østjyde' er lukket
Den 19. december skal 'Årets Østjyde' igen findes
10. nov 2015, kl. 09:57
Mere end 30 dage gammel
Den stolte tradition med kåringen af 'Årets Østjyde' fortsætter naturligvis i 2015.
Her skal vinderen findes den 19. december, og du kan se finalen direkte på TV 2 | ØSTJYLLAND.
I den forbindelse har vi på TV 2 | ØSTJYLLAND bedt om indstillinger til mulige nominerede, og den deadline er nu overskredet.
Sidste frist var i går, mandag, klokken 12.00.
Prisen er tidligere gået til personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for at hjælpe andre. Rammerne er dog vide, så det er 100 procent op til østjyderne, hvem de har valgt at indstille - og hvorfor.
Sidste år blev Dag Kristiansen, som blandt andet var med til at redde Ørsted Kro, hædret med titlen.