Indlagt efter brand i frituregryde
Mand og kvinde på sygehuset med røgforgiftning og forbrændinger efter brand i Langelandsgade i Århus.
10. maj 2004, kl. 08:52
Mere end 30 dage gammel
En mand og en kvinde blev indlagt med vand i lungerne som følge af røgforgiftning og lettere forbrændinger, efter der sent søndag aften var brand i en lejlighed i Langelandsgade 213 i Århus.
Ifølge vagthavende hos Århus Politi skyldtes branden, at der var gået ild i en frituregryde.