Indiske læger starter i Randers
Fire indiske læger havde første dag på jobbet på Randers Centralsygehus, hvor de starter på røntgen- og patologisk afdeling.
I december ankom 31 indiske læger til Grenaa, og de har de sidste to måneder har intensiv danskundervisning.
I dag begyndte de første fire på Randers Centralsygehus.
De indiske læger har været igennem et intensivt sprogkursus men skal arbejde på henholdsvis røntgen og patologisk afdeling, hvor de ikke er i patientkontakt.
Der er mangel på netop de to typer læger, og fagligt er inderne ifølge ledelsen godt kvalificeret.
Der er omkring 300 læger på Regionshospital Randers . Ca. 10% er ikke-skandinavere, og sygehuset har gode erfaringer med udenlandske læger og betragter ikke sproget som et stort problem.
Indtil videre er de indiske læger ansat på en tre års kontrakt.
De andre 27 indiske læger begynder indenfor få dage på hospitaler rundt omkring i Region Midtjylland.
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.