Indbrud i 16 biler i Sejs
Tyve på turne i Sejs ved Silkeborg brød ind i 16 biler på en enkelt nat - kørte formentlig væk i lille sølvfarvet bil.
7. jul 2005, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
Autoradioer, GPS-udstyr, bærbare computere, punge med kontanter, golfudstyr, CD'ere og CD-spillere. Det var noget af udbyttet, da formentlig to tyve natten mellem tirsdag og onsdag brød ind i hele 16 biler, der stod parkeret på syv veje i Sejs ved Silkeborg.
Omkring kl. 4 nat vågnede en beboer i området og så to mænd med en lille sølvfarvet bil, muligvis en VW Golf. Den ene af mændene kastede et eller andet ind på bagsædet, hvorefter de kørte væk.
Politet i Silkeborg vil meget gerne høre fra andre vidner, som har set mændene med den lille sølvfarvede bil eller andet mistænkeligt.