Ihærdig spritbilist anholdt - igen
33-årig plakatfuld århusianer anholdt for spirituskørsel - er tidligere blevet frakendt kørekortet for altid.
5. jul 2005, kl. 08:54
Mere end 30 dage gammel
Siddende i en gruppe alkoholikere på Torpevænget i Århus V. blev en en 33-årig mand mandag aften anholdt for at have kørt spirituskørsel umiddelbart forinden. Manden er i forvejen frakendt kørekortet for bestandig og kan denne gang formentlig se frem til en fængselsstraf for sin uvane.
Gårsdagens anholdelse skete efter politiet havde fået en anmeldelse fra en fodgænger, som havde set, at den 33-årige var så fuld, at han havde store problemer med at parkere sin bil. Den var i øvrigt forsynet med stjålne nummerplader.