iFeber i Østjylland
Kl. 00.01 i aftes blev iPad 3 sat til salg
23. mar 2012, kl. 11:00
Mere end 30 dage gammel
Og interessen for den nye Mac-gadget var stor. I Ryesgade i Aarhus snoede en 30 meter lang kø sig ned af strøget.
Camilla Blicher Ledegaard havde stået i kø i mere end tre timer for at få fingre i den eftertragtede lille dims.
- Jeg glæder mig til at komme hjem og lege med den, fortæller hun til TV 2 | ØSTJYLLAND, mens veninden Victoria Gamborg misundeligt står og ser til. Hun var kun med for selskabets skyld og for at fordrive de mange timer i kulden sammen med veninden.