IC4-tog lader vente på sig
DSB opgiver at sætte en dato på, hvornår de længe ventede IC4-tog kommer på skinner mellem Århus og Aalborg.
DSB-topdirektør Keld Sengeløv tør ikke længere sætte en dato på, hvornår de omstridte IC4-tog kommer ud at køre på strækningen mellem Århus og Aalborg
Sengeløv siger til dagbladet Børsen, at DSB er 'tæt på målstregen', men direkte adspurgt vil togbossen ikke længere fastholde tidligere udtalelser om, at de første IC4-tog var i drift inden sommerferien.
- Vi må hele tiden tage pejling af, hvordan det forløber med test og godkendelse. Og der er vi i en tæt og intensiv dialog. Det betyder, at vi er ved at være fremme ved målstregen. Men jeg kan ikke sætte nogen dato på det, siger han til avisen.
DSB har gang på gang udskudt indsættelsen af de i alt 83 nye IC4-tog til en værdi af 5 mia. kr. Tidsplanen er samlet skredet næsten tre år.
LÆS OGSÅ:IC4" target="_blank">http://tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14303">IC4 på skinner inden sommerferien (23/5-06)Nye" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=8198">Nye tog holder stille i Århus (24/6-04)IC4-tog" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=7875">IC4-tog ruller snart ud af Århus (17/5-04)