IC4-tog kører nu fra Århus
Fra 1. december kan passagerene se frem til at de nye togsæt sættes ind i driften, selv om det bliver i begrænset omfang.
1. dec 2008, kl. 08:14
Mere end 30 dage gammel
De nye IC4-tog kan ikke kobles sammen med andre togsæt. Derfor bliver der kun to daglige afgange fra Århus til København og en tur tilbage til Århus. Desuden bliver de tre ture ikke kørt fredag, lørdag og søndag hvor der er stor efterspørgsel på billetter.
Indtil nu har DSB fået fem togsæt leveret fra den italienske producent, og DSB har stillet krav om levering af yderligere ni vognsæt inden maj 2009.