I klemme under betonvæg
Bygningsarbejder kørt på sygehuset efter arbejdsulykke i Tranbjerg i morges.
5. jul 2006, kl. 08:59
Mere end 30 dage gammel
En arbejdsulykke i morges på en byggeplads på Skovgårdsvænget i Århus-forstaden Tranbjerg gik ud over en bygningsarbejder, som fik en betonvæg over sig.
Manden fik skadet ryggen og blev i ambulance kørt til Århus Sygehus. Her blev han opereret for to brud på lændehvirvlerne.
Politiet og Arbejdstilsynet gik straks efter i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Den skete i forbindelse med opsætning af tagspær.