Hyldeblomstdrik kaldes tilbage
Forbrugerne rådes til at levere hyldeblomstdrikken tilbage til butikken, skriver Fødevarestyrelsen.
Bornholms Mosteri tilbagekalder økologisk hyldeblomstdrik i glasflasker på grund af gæring og skimmelvækst. Hyldeblomstdrikken er blandt andet solgt i Rema 1000-butikker landet over samt en række andre dagligvarebutikker i Østjylland.
Læs også
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er tale om flasker på 600 milliliter, og ifølge styrelsen medfører gæringen, at hyldeblomstdrikken er uegnet at drikke.
Info om den hyldeblomstsaft, der tilbagekaldes
Økologisk Hyldeblomstdrik – 660 ml.
EAN stregkode: 5710697020308
Bedst før dato: 24-12-2020
Lot nr.: 06
Hyldeblomstdrikken er solgt i Rema 1000 og på hjemmesiden wineboutique.dk, samt en række udvalgte jyske butikker.
Herunder Meny i Langenæs i Aarhus, Salling i Aarhus, Supermarked i Lalandia Billund, Kvickly i Veri Centret i Aarhus, Løvbjerg i Overlund Viborg og Lokal Brugsen i Bønnerup.
- Forbrugerne rådes til at levere hyldeblomstdrikken tilbage til butikken, hvor den er købt eller at kassere den, skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelse.