Hvor er politiet? Michaels butik bliver udsat for tyveri hver måned

Der går i gennemsnit 413 dage fra en sag om såkaldt borgervendt kriminalitet bliver anmeldt i Østjyllands politikreds, til der falder en afgørelse.

Michael Grønning er vandt til tyveri i sin butik, Gunzone, i Aarhus midtby.

Hver måned er der et til to af slagsen, og sidste år mistede han varer for omkring 26.000 kroner.

Forretningen sælger brætspil, udstyr til rollespil og softgunvåben.
Forretningen sælger brætspil, udstyr til rollespil og softgunvåben.

Han har fanget flere af tyvene på kameraer, men sagerne er ikke blevet opklaret.

Han har først for nylig været i retten og vidne mod en butikstyv, der blev taget på fersk gerning tilbage i 2015.

quote Retsfølelsen er på et lavpunkt. Det må man sige.

Michael Grønning, indehaver af Gunzone i Aarhus

- Retsfølelsen er på et lavpunkt. Det må man sige. 2015 det er virkelig lang tid siden, siger Michael Grønning til TV2 ØSTJYLLAND.

Michael Grønning har videoovervågning af tyvene fra hans butik, men det er ulovligt for ham at offentliggøre optagelserne på eksempelvis sociale medier.
Michael Grønning har videoovervågning af tyvene fra hans butik, men det er ulovligt for ham at offentliggøre optagelserne på eksempelvis sociale medier.

I sager om såkaldt borgervendt kriminalitet som røverier, hærværk og tyveri går der i gennemsnit 413 dage fra en sag bliver anmeldt, til den bliver afgjort. Og det er en stigning i forhold til tidligere år.

I 2013 gik der i gennemsnit 259 dage fra en sag blev anmeldt i Østjyllands politikreds, til der var faldet en afgørelse. 

Tallene er politiets egne, og hos Østjyllands Politi er de langt fra tilfredse med udviklingen.

Terrorsikring og bander koster

- Jeg kan sagtens forstå, at folk er frustrerede over så lang en sagsbehandlingstid. Det er helt forståeligt, at de bliver frustrerede, vrede og ærgerlige. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at vi kunne behandle alle sager lynhurtigt, men det kan vi ikke, fordi det er der forskellige faktorer, der påvirker, siger politidirektør Helle Kyndesen.

Hør hele interviewet med politidirektør, Helle Kyndesen, i videoen her.

Hun forklarer, at der er tre faktorer, der spiller ind i forhold til den lange sagsbehandlingstid.

Først skal sagen efterforskes. Dernæst skal anklagemyndigheden afgøre, om sagen skal i retten eller afgøres på anden vis, og skal sagen i retten, så tager det også tid.

quote Efterforskningen skal selvfølgelig foregå rimelig hurtig, men den skal også være så grundig.

Helle Kyndesen, politidirektør, Østjyllands Politi

- Efterforskningen skal selvfølgelig foregå rimelig hurtig, men den skal også være så grundig, at alle oplysninger, der skal bruges i sagen siden hen, er til stede, siger politidirektøren.

Dernæst fortæller politidirektøren, at der har været flere sager de seneste år, der har krævet ekstra ressourcer fra politiet, blandt andet terrorsikring, grænsekontrol, bandeopgør og Folketingsvalg.

Kunne være dygtigere

- Der er ikke nogen enkel forklaring. Der er sager, hvor vi kunne have været dygtigere til at få sagerne behandlet hurtigt og grundigt, men der er faktisk også sager, vi behandler hurtigt, for eksempel vold og voldtægt, siger Helle Kyndesen og tilføjer:

quote Jeg synes, at vi som myndighed har et ansvar for at behandle sagerne så hurtigt som muligt og hele tiden blive bedre.

 

- Jeg synes, at vi skal lytte til borgerne, og det arbejder vi hele tiden med. Jeg synes, at vi som myndighed har et ansvar for at behandle sagerne så hurtigt som muligt og hele tiden blive bedre.

Michael Grønning forstår godt politiet, men det gør ikke hans frustrationer mindre.

- Det er jo ikke et tagselvbord, og frustrationen bliver kun større af at vide, at politiet ikke kan gøre noget, siger Michael Grønning.

Han har nu sat alarmer på alle sine varer, og oven på alarmerne har han sat klistermærker for at gøre det svært for tyve at fjerne dem. Indtil videre har det dog ikke holdt tyvene væk.

40_percent

play Stryger direkte i coronapasset: Spyttest får dig uden om køen

20210202-175316-L-1500x1000we

Aarhus-politiker misbrugt i coronaskeptisk kampagne

def_thumb,50_percent

play Aldrig fundet: Dykkere leder lige nu efter Fregatten Jyllands andet anker

Lisbjerg forbrænding

Nu begynder afbrændingen af mink i Lisbjerg

20210514-075715-L-1920x1280we

Nu lempes rejsereglerne på seks områder

130521 Gæsterne bliver VTR 1930

play Coronapasset holder gæsterne væk: - Det udfordrer min tålmodighed

Dagens mest læste