Hver anden lønmodtager har oplevet fejl på lønseddel

God ide at regne tallene på din lønseddel igennem

Op mod hver anden lønmodtager har oplevet fejl på lønsedlen, advarer fagforbund i en landsdækkende kampagne. Men hvad er det egentlig, man skal se efter, hvis man vil sikre sig, at pengene passer.

- Det er helt rigtigt, at mange lønsedler er behæftet med fejl, fordi selve udregningerne som oftest er meget komplicerede. Mange lønmodtagere får jo både en grundløn, faste tillæg, enkeltstående tillæg, bonus, feriepenge og forskellige godtgørelser. Det kan meget let resultere i fejl, siger Lizette Jørgensen i en pressemeddelelse.

Ifølge Lizette Jørgensen kan man med rette karakterisere lønområdet som en regeljungle:

- Man tænker umiddelbart, at det er simpelt at udbetale løn til en medarbejder, men det er helt forkert. Lønområdet er ekstremt kompleks, og der er et hav af regler. Derfor er det også i alles interesse, at man holder øje.

Ud over de typiske faldgruber som manglende tillæg, forkert overtidsbetaling eller forkert opgørelse af ferie, sker der mange fejl i opgørelsen af personalegoder, påpeger Lizette Jørgensen:

- Danske arbejdsgivere er generelt meget generøse, når det gælder personalegoder til medarbejderne, og giver alt fra kaffe og kantineordning til sundhedssikring og bærbar PC. Bagsiden ved de mange goder er dog, at de komplicerer både lønsedlen og skattebetalingerne. Her skal man virkelig holde tungen lige i munden.

Selv om der sker fejl, er det dog uhyre sjældent, at en virksomhed ligefrem forsøger at snyde sine medarbejdere for løn, påpeger Lizette Jørgensen:

- Arbejdsgivere og ansatte har jo en fælles interesse i, at lønsedlen er korrekt. Er man i tvivl om sin løn, skal man derfor aldrig tøve med at spørge sin arbejdsgiver. Selv om det er et følsomt emne, der kan være svært at tale om, skal man altid kunne have en god dialog.

Det skal du tjekke på din lønseddel