Husk paraplyen torsdag: Byger på vej
Lunt, blæsende og til tider regnfuldt er facit på torsdagsvejret
28. sep 2016, kl. 22:54
Mere end 30 dage gammel
Det lune efterårsvejr slipper ikke helt sit tag endnu, og torsdag bliver endnu en dag hvor temperaturerne nærmer sig 20 grader.
Det starter med 17-18 grader allerede fra morgenstunden af, men der vil også være temmelig meget vind, og i løbet af formiddagen kommer der byger, der kan give en del vand.
Læs også
Slut med sensommer: Nu kommer der byger og blæst
Derfor er det sandsynligvis en god idé at huske paraplyen, hvis man begiver sig udenfor i det østjyske, for det kan altså blive en våd fornøjelse på visse tidspunkter af dagen.
Vejret klarer dog op i løbet af eftermiddagen, mens temperaturerne bliver omkring de 18 grader.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.