Hundehvalp styrtede tre etager
En uheldig hundehvalp overlevede onsdag aften et styrt ud af et vindue på tredie sal i en ejendom i Århus.
15. aug 2007, kl. 19:58
Mere end 30 dage gammel
Politiet blev alarmeret af forbipasserende, som fandt hvalpen ud for en ejendom i Jægergårdsgade i Århus.
- Vi skulle undersøge om der var tale om dyremishandling, men det var blot et uheld, fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi i Århus.
Hundehvalpen brækkede kæben og det ene ben ved styrtet.
Ejerne havde lukket hundehvalpen ud på toilettet, så den ikke skulle gå i vejen, mens de var i færd med en flytning. Men ude på toilettet kravlede hunden op til et tagvindue og faldt tre etager ned på Jægergårdsgade.
Ejerne kørte selv hunden til dyrehospitalet. I følge vagthavende ved politiet overlever hundehvalpen sit styrt.