Hotel rippet for fladskærmsfjernsyn
Ikke mindre end 14 fladskærmsfjernsyn er blevet stjålet fra Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa natten til torsdag.
6. aug 2010, kl. 12:22
Mere end 30 dage gammel
Det er lykkedes indbrudstyvene at skaffe sig adgang til 14 af hotellets i alt 160 værelser.
Gerningsmændene har formentlig med et koben brudt alle de 14 værelsers vinduer op, og på den måde har de kunne løbe af sted med de mange 32 tommer fladskærms TV.
TV 2 | ØSTJYLLAND har forsøgt at få en kommentar fra hoteldirektør Thomas Jensen, for at høre ham om hvordan det har været muligt at fjerne så mange fjernsyn fra hotellet, uden at nogen har opdaget det, men han ønsker ikke at udtale sig i sagen.
Østjyllands Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner og kan kontaktes på tlf. 87 31 14 48.