Hospicepladser sikret i 2008
Nu er det sikret, at døende i Odder Kommune i det kommende år stadig kan få hjælp i den sidste tid på Skovbakkehjemmet.
Odder Byråd besluttede i går aftes at fortsætte sin økonomiske støtte til den lokale hospiceordning. Det på trods af at prisen for to hospice-pladser på centret er steget med 300.000 kroner mere, end kommunen havde sat det til på budgettet.
Danske Diakonhjem, der er et privat foretagende, ejer Skovbakkehjemmet med de to hospicepladser. Og det var ikke enigt byråd, der vedtog budgettet. Blandt andet mente SF's Sanne Rubinke, at Danske Diakonhjem har trukket kommunen rundt i mangegen ved at lade priserne stige så voldsomt.
- Jeg har stor respekt for stedet. Men jeg er utilfreds med Danske Diakonhjem, siger Sanne Rubinke til Horsens Folkeblad.