Horsens lurer på SK Aarhus-spillere
Horsens Håndboldklub står klar med tilbud til SK Aarhus-spillere, der måske snart står uden klub.
SK Aarhus har store økonomiske problemer. Klubben er gået i betalingsstandsning og skal inden mandag skaffe to millioner kroner for at afværge en konkurs, der vil betyde tvangsnedrykning til 2. division.
Det er en situation, som ligakonkurrenterne i syd, Horsens Håndboldklub, står på spring til at udnytte.
Ifølge Horsens Folkeblad er Horsens Håndboldklub klar til at tilbyde kontrakter til flere topspillere fra SK Århus.
- Vi er det bedste alternativ i Østjylland, og jeg kan ikke forestille mig, at spillerne fra Århus er interesserede i at skifte til Aalborg DH, der allerede er gået 40 procent ned i løn, siger bestyrelsesmedlem i Horsens Håndboldklub, Lars Bilberg, til avisen.