Hoptimister er igen blevet en landeplage
Lille østjysk fyr gik sin sejsgang tilbage i 70'erne. Nu er den i færd med at gøre et stort comeback. Se tv-indslag her.
Hoptimister består stort set af en fjeder og en plastikkop vendt på hovedet. Alligevel var de den helt store landeplage først i halvfjerdserne.
De små verdensberømte figurer blev oprindeligt designet af Hans Gustav Ehrenreich fra Stilling tilbage i 1968. Nu er den lille optimistiske figur dog på vej tilbage til skrivebordene.
Bo Steffensen fra Århus har støvet hoptimisten af og sat den i produktion igen. Han har lavet en aftale med arvingerne efter Hans Gustav Ehrenreich og fået lov at sætte den i produktion igen.
- Han er rigtig god at snakke med, specielt hvis man har ham på skrivebordet. Han siger ikke noget - han giver dig bare ret. Han siger dig ikke imod, siger Bo Steffensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den nye generation af de små figurer bliver støbt i Randers og samlet på et af byens revalideringscentre.
Du kan se et tv-indslag om det østjyske hoptimist-eventyr ved at klikke i boksen ovenfor til højre.