Historisk bøgetræ skal vige for letbane

Århus-rådmand Peter Thyssen (R) er klar til at bruge op mod 100.000 kroner på at redde et gammelt bøgetræ.

Et historisk bøgetræ på Randersvej i Århus skal måske flyttes for at gøre plads til den kommende letbane.

Det var egentlig meningen, at den mere end hundrede år gamle blodbøg skulle fældes, men efter lokale protester er teknisk rådmand Peter Thyssen (R) nu i gang med at undersøge, om træet i stedet kan flyttes nogle meter.

Peter Thyssen er klar til betale op til 100.000 kr. for flytningen af træet.