Helmig på gaden med El Camino
Den kendte Århus-sanger udgiver ny CD mandag
17. apr 2004, kl. 18:08
Mere end 30 dage gammel
TV2 / ØSTJYLLAND tog Thomas Helmig med på en tur i bilen El Camino, der bærer samme navn som hans nye CD. Og ligesom køreturen i den amerikanske flyder får musikeren til at mindes, så er den nye plade også præget af tilbageblik - den handler om at at tage afsted og være på vej.
Rock- og popmusikeren nærmer sig sin 40 års fødselsdag - og teksterne i det nye album er præget af at bevæge sig midt i livet. CD'en er på gaden på mandag den 19. april.
Se reportagen i TV2 / ØSTJYLLAND lørdag aften 19.30. Og mød også Thomas Helmig i Middagsmagasinet på tirsdag kl. 12.