Heise yder gerne aktiv dødshjælp
Er klar til at yde aktiv dødshjælp til sin mor
Den 9. januar i år tog 53-årige Jane Hoffmann fra Hornslet sit eget liv på en privat klinik i Schweiz omgivet af sine nærmeste. Det har på ny skabt debat om aktiv dødshjælp herhjemme.
Aktiv dødshjælp er et af de emner, som panelet diskuterer i Markante Meninger i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Panelet består af foredragsholder Jesper Grønkjær, journalist Susanne Hoeck og forfatter Lotte Heise. For sidst nævnte er aktiv dødshjælp et ret så aktuelt tema.
Lotte Heise bor sammen med sin handicappede mor, og de har flere gange snakket om netop aktiv dødshjælp.
- Vi har jo snakket om det, men jeg kan jo ikke slå dig ihjel. Hvis jeg tager til Marokko og køber en eller anden pille, der gør, at min mor kan dø, så kommer jeg jo i fængsel for det, siger Lotte Heise.
Lægger gerne pillen i munden
Men var aktiv dødshjælp lovligt i Danmark, ville Lotte Heise ikke have problemer med at lægge en pille under hendes mors tunge.
Klik på videoen øverst og se allerede nu en smagsprøve på programmet.
Journalist Susanne Hoeck har selv meget personlige erfaringer med aktiv dødshjælp. Se hende fortælle om dem i Markante Meninger kl. 19.50.