Havde stjålet B&O-udstyr i bilen
En 26-årig mand havde bilen fuld af dyrt B&O-udstyr, da han blev standset af politiet
28. jan 2005, kl. 12:29
Mere end 30 dage gammel
En 26-årig mand får mere end svært ved at bevise sin uskyld, efter at han i går blev anholdt af politiet i Århus.
Manden blev standset, fordi han kørte rundt i en bil, som var meldt savnet. Da politiet undersøgte bilen nærmere, viste den sig at indeholde stjålet B&O-udstyr til en samlet værdi af 174.000 kroner.
Manden, der er prøveløsladt, bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.