Hård træningsmodstand til SIF
Når den nye SIF-træner Troels Bech skal se sine tropper an i årets første træningskampe, bliver det mod kompetente modstandere.
6. jan 2009, kl. 13:40
Mere end 30 dage gammel
I de kommende måneder skal Troels Bech og Co. finde den rytme og form, der skal bringe den ambitiøse klub tilbage i landets bedste række.
Ud over den almindelige grundtræning byder den kommende tid også på en række træningskampe, og det er ikke nemme modstandere, som de røde skal møde. Det bliver mod det fynske SAS Liga-tophold OB, mens også AC Horsens, Esbjerg fB, Vejle Boldklub og Randers FC fra SAS Ligaen venter i træningskampene.
Silkeborg IF ligger i øjeblikket på en tredjeplads i 1. division. Når forårets program går i gang, skal de røde på hjemmebane møde topholdet Viborg.