Hæder til Den Gamle Bys direktør
Direktøren for Den Gamle By, er blevet udnævnt til præsident for den europæiske organisation af friluftsmuseer.
3. sep 2007, kl. 15:41
Mere end 30 dage gammel
Direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, er som den første dansker blevet udnævnt til præsident for den europæiske organisation af friluftsmuseer. Det sætter Den Gamle By i spidsen for de 77 museer, som er med i foreningen.
Organisationen begrunder udnævnelsen med, at det århusianske friluftsmuseum er trukket i førertrøjen ved at opføre en moderne bydel, som rummer 1900-tallets historie.
Thomas Bloch Ravn siger, at han er beæret over titlen og det netværk af museumsfolk, han får at trække på.
/ritzau/