Grundfos-arving kigger globalt
Tredje generation i pumpevirksomheden Grundfos satser fortsat på globalisering
De startede med ingenting, men er i dag blevet verdensomspændende og ledende på markedet. Sådan lyder det fra eksperterne i programmet Mission Gentænk, der nu i tredje program tager ud og besøger tre af de største østjyske virksomheder.
Virksomheden, der tales om, er Grundfos i Bjerringbro. Her produceres mange forskellige slags pumper som for eksempel spildevandspumper. Virksomheden sidder i dag på 10 procent af verdensmarkedet og er en af landets mest globale virksomheder.
Men tredje generation i familiekoncernen Poul Due Jensen, der sidder i ledelsen, vil endnu længere ud ad globaliseringsvejen.
Ny programserie: Mission Gentænk
- Jeg er jo umådelig stolt af at stå her som tredje generation og være en del af det her. Det er jo en stor portion engagement, dygtighed og en lille smule held måske specielt fra min farfars tid, som jo var entreprenørdelen. Og min far var jo med til at skabe det, som vi har i dag. Og for mig for at være en del af det, så er det et eller andet med at sige, at jeg sammen med det stærke team, vi har i koncernledelsen, skal formå at drive Grundfos videre. Og her synes jeg, at globaliseringen stadigvæk står i hovedsædet, siger Poul Due Jensen, som i dag sidder i ledelsen i Grundfos.
Grundfos kigger ind i fremtiden
Virksomheden blev grundlagt i 1944 af Poul Due Jensen, og var en maskinfabrik i indehaverens egen kælder, hvor han lavede almindeligt smedearbejde.
I 1945 fik virksomheden en ordre på et automatisk vandværk, men grundet 2. verdenskrig og varemangel var det ikke muligt at skaffe en pumpe, så Poul Due Jensen beslutter sig for at designe en selv.
Landsudstilling satte Aarhus på verdenskort
Grundlæggeren af samme navn var en ægte iværksætter. Grundet varemangel under 2. verdenskrig begyndte han selv at lave pumper. Og det bliver startskuddet til virksomheden, vi kender i dag, som er blevet verdens førende inden for cirkulationspumper.
- En ting, som altid har været en stor passion i Grundfos, det er jo vores produkter. Det her med at være trendsættende. Ligesom at kunne sætte sig ind i kundens behov og se fremtidens applikationer. Det her med hele tiden ikke bare at give kunden, det han egentlig spørger efter, men det han egentlig har behov for, har været en stor styrke i Grundfos, siger Poul Due Jensen.
I videoen øverst kan du høre om Grundfos' historie og se, hvad eksperterne fra Mission Gentænk tænker om virksomheden.
Klik her for at se hele programmet, der i tredje afsnit handler om det østjyske erhvervsliv.