Grinis ilddåb i Norge

Håndboldpigerne fra Randers HK er rejst til Norge med deres nye norske træner. Turen gælder returopgøret i EHF-cuppen.

Det er dagen derpå i Randers HK. I går suspenderede ledelsen klubbens træner Morten Arvidsson og lod nordmanden Kjersti Grini med øjeblikkelig virkning overtage rorpinden. Og allerede i dag er holdet rejst med deres nye træner til Oslo, hvor det i morgen gælder returopgøret mod Nordstrand i EHF-cuppen.

Fyringen af Arvidsson kom efter holdets svingende præstationer. Ledelsen offentliggjorde allerede sidste sommer, at Grini skulle være træner, når Arvidssons kontrakt udløb til sommer. Men holdet mangler kampgejst, og derfor håber ledelsen, at Grini bliver den tiltrængte saltvandsinsprøjtning.

Det er så spørgsmålet, om et par dage under Grinis styring er nok for håndboldpigerne. Den første kamp mod Nordstrand endte uafgjort. Siden den kamp har Randers dog tabt en kamp mod Slagelse. En kamp som de ellers stod til at vinde, men et kollaps i de sidste minutter sikrede Slagelse sejren og Randers nederlaget.

Målet er som minimum en semifinaleplads i EHF-cuppen. Randers HK kæmper desuden stadig om en plads i slutspillet i håndboldligaen. I øjeblikket ligger holdet nummer fire.

På onsdag møder Randers HK på hjemmebane SK Århus.

Lars Østergaard influenza

Overlæge: Om en uges tid kan smittetal begynde at stige

politi politibil politiet 112 udrykning

Parkeringsvagt hjalp folk ud af brændende bygning: Beboere sigtet for uforsigtighed

Gudenå Renseanlæg

Politikere i kovending til en halv milliard: Naboerne jubler

Studstrupværket

Brand i varmeværk: 400 tons kul køres væk

Lige nu
20210301-144548-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Erhvervslivet vil have sænket afstandskrav til store butikker

Elgiganten

Nu åbner de endelig: - Det er som om, at vinteren er forbi