Graulund måske i Superligaen
AGF's fortabte lejesvend, Peter Graulund, er - ifølge Ekstra Bladet - på ønskesedlen hos Frem.
10. dec 2003, kl. 10:31
Mere end 30 dage gammel
Ifølge dagens udgave af Ekstra Bladet, ser det alligevel ud til, at Peter Graulund - som i går returnerede til sin tyske klub og arbejdsgiver, VfL Bochum - skal spille i Superligaen efter nytår.
Den traditionsrige Valby-klub skulle være særdeles interesserede i at overtage den målfarlige vejlenser, som for AGF har scoret ni mål i efteråret.
- Jeg har hørt om Frems interesse, og det lyder også interessant. Men lige nu er der stadig lang vej til, at jeg spiller i en anden trøje end Bochums, udtaler Peter Graulund til avisen.