Graulund: Jeg har sovet og sovet
Det er ikke kun bjørne, der går i vinterhi i denne kolde tid. AGF-anføreren har også fået taget mange morfarer i vinterpausen.
Da AGF i sommer sikrede oprykningen til SAS Ligaen, betød det samtidig, at spillerne måtte vinke farvel til en lang sommerferie. Blot en enkelt uge blev det til for oprykkerne, inden de igen måtte i gang med at forberede sig til livet i landets bedste række.
- Jeg har været udbrændt og mentalt træt. Jeg har simpelthen sovet og sovet og bare lavet så lidt som muligt, siger superligaens topscorer Peter Graulund til Århus Stiftstidende.
Graulund er dog kommet op af sengen igen. AGF er nemlig i dag taget på en træningstur til Dubai. Turen er en belønning for oprykningen i sommer, og har deltagelse af både spillere og kærester.