Granat fundet i Silkeborg
En 29-årige mand fandt i går en granat ved pumpestationen på Sindingvej i Silkeborg.
12. maj 2010, kl. 07:59
Mere end 30 dage gammel
Manden ringede til polituet der straks kontaktede ammunitionsrydderne på Skive Kaserne.
Ud fra billedet som manden sendte, og de oplysninger han gav, kunne ammunitionsrydderne konstatere, at der var tale om en uskadelig røggranat.
De bad derfor manden sætte tape over splitten og aflevere granaten hos politiet.
Hvordan granaten er endt ved pumpestationen, er der ingen oplysninger om.