Graffitimaler anholdt
En politibetjent på vej til arbejde overraskede en 20-årig graffiti-maler i Århus.
25. apr 2006, kl. 11:59
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig mand blev i aftes anholdt for hærværk mod nogle vejskilte på Skovgårdsgade i Århus.
En politimand, der var på vej til arbejde, overraskede den 20-årige, mens han overmalede skiltene med spraymaling. Han blev anholdt og sigtet for hærværk.
Den 20-årige er i forvejen godt kendt som graffitimaler, og så sent som kort før påske fik han ifølge politiet en dom for lignende hærværk i København.
Den 20-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Her vil politiet kræve ham varetægtsfængslet.