Grå weekend forude
Efterårssolskin må man kigge langt efter
Det flotte vejr, som mange oplevede i Østjylland fredag, er desværre ovre, og weekenden i det østjyske bliver en grå affære.
Ifølge prognoserne ligger Østjylland mellem to vejrsystemer, og det betyder, at det i weekenden vil holde nogenlunde tørt, men dog med en risiko for byger.
I aften og i nat først til dels klart vejr, senere mere skyet og en overgang regn flere steder. Ud på natten lidt opklaring og mest tørt vejr. Temperaturerne kommer til at ligge på mellem 5 og 8 grader. Vinden bliver let til frisk fra sydøst og syd, en overgang stedvis hård vind.
I starten af næste uge kommer vi ikke uden om regnen, da nye fronter buldrer ind over regionen.
Temperaturmæssigt ligger vi i den milde ende for årstiden. Dagtemperaturerne vil ligge mellem 10 og 12 grader.
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.