Gourmetost i køledisken
Arla laver superost til meningmand
Mejerikoncernen Arla med hovedsæde i Østjylland har igennem længere tid produceret Unika-oste kun forbeholdt landets gourmetrestauranter.
Men det er slut nu. Fra midten af april kan mening mand købe og sætte tænderne i dem.
Sammen med Tistrup Mejeri har Arla skabt en råmælksost, en Unika-ost, der ryger direkte ud i køledisken til forbrugerne. Det skriver FoodCulture.dk.
Den nye råmælksost fremstilles på, og råmælken kommer fra sort brogede malkekøer fra den navngivende gård Lykkebjerg, der ligger i det vestlige Jylland.
- Det er en ost, der smager af Vestjylland, siger Arlas premium food manager, John Gynther, der leder Arlas Unika-program, som udvikler gourmetost i samarbejde med nogen af landets førende kokke.
- Det er en årstidsost, som smager forskelligt om sommeren og om vinteren - en øjeblikkets ost. Smagen kommer simpelthen an på mælkens dagsform, fortæller John Gynther, der har arbejdet på osten siden 2006.
Til at begynde med vil luksusostene kun kunne købes i Torvehallerne i København.