Glemte at trække håndbremsen - bragede ind i H&M
Taxachauffør fra Silkeborg forlod sin bil, men glemte at trække håndbremsen. Bilen trillede ind i forretning.
Personalet og kunder i H&M på Østergade i Silkeborg fik sig noget af en overraskelse omkring kl. 10.30 mandag formiddag.
En taxa, der holdt på taxa-holdepladsen ved Torvet, trillede nemlig ind i H&M's glasfacade, der på trods af den ublide medfart blev stående - dog med store skader til følge.
Uheldet skete, da Taxachaufføren forlod sin bil, men glemte at trække håndbremsen Bilen trillede de omkring 30 meter fra taxaholdepladsen baglæns og bragede ind i facaden.
Ifølge vidner prøvede den uheldige taxachauffør at fange bilen, som dog først stoppede, da den ramte det store vindue. Hos H&M tog man situationen ganske roligt.
- Det lød et ordentligt brag, men jeg tror faktisk, at chaufføren blev mere overrasket, end vi gjorde, fortæller dekoratør Henriette Sloth, der var i gang med at støvsuge glasskår op inde i butikken.
Udover et par røde ører til taxachaufføren, kom ingen til skade ved uheldet.
Kilde: mja.dk
Uheldet skete ved en H&M-forretning på Torvet i Silkeborg:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Torvet++11+Silkeborg&sll=56.170549,9.552677&sspn=0.008912,0.027831&ie=UTF8&hq=&hnear=Torvet+11,+8600,+Silkeborg&t=h&ll=56.169318,9.549522&spn=0.003441,0.010965&z=16&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort