Geologer skal på kunstmuseum
Aarhus Kunstmuseum bliver hjemsted for geologistuderende. I dag farter de studerende rundt i byen.
Geologisk Institut ved Aarhus Universitet flytter formentlig ind i Aarhus Kunstmuseums nuværende bygninger.
I dag må de studerende pendle mellem forskellige steder i Århus, men hvis universitet får fingre i museets bygninger, kan man samle alle fagene ét sted.
Det vil blandt andet give bedre muligheder for, at de studerende og de ansatte kan arbejde sammen og udnytte hinandens viden.
Den oprindelige plan var at bygge nyt, men da Aarhus Kunstmuseum til foråret flytter i nye bygninger, så er det oplagt at benytte den gamle museum, der ligger tæt på Universitetsparken.
Ifølge Ritzau vil videnskabsminister Helge Sander (V) nu købe og ombygge museet, så det kan lejes ud til Aarhus Universitet.