Gem havegrillen væk: Risiko for kraftig regn i weekenden
DMI melder om risiko for kraftig regn i Østjylland
1. okt 2016, kl. 09:37
Mere end 30 dage gammel
Efteråret har indtil videre budt på flot vejr i det østjyske, men lørdag skal man måske forberede sig på at parkere grillen i garagen for en stund.
I hvert fald hvis man ikke vil blive rigtig våd, for DMI fortæller, at der lørdag eftermiddag og aften er risiko for kraftig regn i det østjyske.
- I dagstimerne kan der være spredte regn- og tordenbyger i Østjylland, og i aften er der en risiko for, at det udvikler sig til det, vi kalder kraftig regn, fortæller DMI til tv2oj.dk.
Kraftig regn kategoriseres ved minimum 24 millimeter regn på seks timer.
Nedenfor kan du se vejrudsigten for weekenden